Om Lis Harding Jensen

Jeg er uddannet zoneterapeut fra Logos i 2018 og er RAB-godkendt (Registreret Alternativ Behandler), hvilket er din garanti for en professionel behandling. 

Jeg har tidligere arbejdet som social- og sundhedsassistent og var i faget i 12 år. Det var et dejligt men hårdt job, og tingene går rigtig stærkt i den branche.

På et tidspunkt kunne jeg mærke min krop ikke kunne holde til det mere, og da jeg altid har interesseret mig for den alternative verden, var valget ikke så svært – det skulle være zoneterapien. Jeg har som selvstændig zoneterapeut tid og tæt kontakt til den enkelte.

Inden min uddannelse som zoneterapeut tog jeg uddannelsen som kostvejleder med speciale i økologi på AtWork.

Min klinik er beliggende i privaten ca. 8 km. fra Randers Banegård. Der er altid mulighed for parkering.

 

Bestil en tid

Mandag-fredag kl. 11-17

Lørdag-søndag Lukket


Der er mulighed for udvidede og fleksible åbningstider efter kundens ønsker

Priser

Jeg tilbyder

Zoneterapi på fødderne 1 time: kr.400,-

 

Børn/baby:  ½ time: kr. 200,-

Ved zoneterapi er det muligt gratis at supplere med meridianmassage, ansigtsmassage, plastre med kugler/”korn” i ørerne.



 

Behandlinger

Hvad dækker de over?

Den første gang du kommer til behandling tager vi en snak om dine symptomer og jeg gennemgår hele foden. Der vil være ømme punkter, men det må på ingen måde være en ubehagelig oplevelse.
Zoneterapi handler om energier der helst skal flyde uden for mange blokeringer. De ømme punkter kan være en form for blokeringer i en bestemt zone som tilhører et bestemt organ. Under Zoneterapien vil jeg vende tilbage og massere de ømme punkter så energien kan flyde jævnt igen. Jeg noterer undervejs så jeg de følgende gange kan arbejde videre på de bestemte zoner/organer

Ved den efterfølgende behandling starter jeg med at høre om hvordan det er gået siden sidst. Der kan have været en ændret søvn, ændringer i smerter, fordøjelse osv.
Det er vigtigt selv at tage del og ansvar i behandlingen, at ændre og arbejde med uhensigtmæssige faktorer. Det kan være kost, vitamintilskud, motion, arbejdsforhold, private forhold osv.
Hos de mindre børn er behandlingstiden kortere da de ofte reagerer hurtigere. Det skal være en behagelig oplevelse for både mor og barn så man må se og lytte til barnet undervejs.